Morfmir brygger Barly wine

Brugeravatar

Emneforfatter
morfmir
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 2981

Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#1 » 22. feb 2009, 20:24

Barly wine er en af bryggeriets Rolls Royce. Den kræver rigtig meget malt da den skal ha' nok maltsukker til at kommer op omkring 9-10% alkohol. Desuden kræver en god Barly wine lang lagring for at få de rigtige smags noter frem.

Jeg regner med at mit bryg her er klar til at drikke til påske år 2010. Så det er ikke en øl for en brygger uden god tålmodighed :)

Opskriften på min Barly Monster, Denne opskrift giver 50 liter
Pilsner Malt 21kg, Cara Crystal 1250g Chocolate Malt 250g Cara Amber 1250g

Mæskes ved 63c i 60 minutter, og 78c i 10 minutter

Humle
Chinook 12.6% 120g i 60 min
Chinook 12.6% 50g, Centennial 10% 60g, Amarillo 6.5% 60g til allersidst samtidig med at kølingen starter.

Malten kværnes til passende finhed.

Billede

Jeg starter op med 50liter vand.

Billede

Når bryggevandet rammer 70c, Skal malten i. Malten er stuetemperatur så det passer med at temperaturen i mæsken rammer omkring 63-65 når malten blandes i det varme vand.

Billede

Billede

Denne opskrift giver en meget tyk mæsk, forholdet er 1kg malt til 2 liter vand. Nærmest som havregrød. Nu skal temperaturen holdes omkring 63-65 i en time. Det er ikke nødvendigt at have varme under gryden undervejs. Der vil være lidt forskellige temperatur i gryden, men det gør ikke noget. Nogle steder vil temperaturen være lidt højere og andre lidt lavere. Jeg røre i mæsken ca. en gang hvert kvarter for at fordele varme og væske.

Billede

I gryden til venstre varmer jeg eftergydningsvand. Det skal være omkring 80c.

Efter en time sætter jeg igen varme under den store gryde og begynder afslutningen på mæskningen også kaldt mashout. Mæsken skal varmes op til 78c og holdes der i 10 minutter.

Billede

Imens jeg mæsker har jeg tid til at veje humlen af. Jeg skal ha' 4 forskellige potioner humle til denne opskrift. Jeg bruger udelukkende amerikanske humler denne gang.

Billede

For at spare lidt penge har jeg købt nogle store poser med ½kg humle. Og så kom vakuummaskinen ellers på arbejde. Den humle som jeg ikke bruger nu har jeg vakuumpakket i 100g's poser og lagt i fryseren. Så holder det sig frisk længe. Og er lette at tage op og bruge senere.

Billede

Når mashout er overstået skal urten tappes fra mæsken.
Jeg åbner for hanen i bunden af gryden. Der er en si lagt i bunden af gryden. Så mæsken løber ikke med ud, det er kun væsken (urten) som kommer ud. Det første urt som kommer ud at meget snasket og uklar. Så de første 10liter kommer tilbage i gryden igen. Derefter har avner og skaller samlet sig oven på sibunden og urten begynder at blive klar.

Det 80 graders varme eftergydningsvand hældes forsigtigt over mæsken og skyller den opløste sukker med ud igennem hanen.

Billede

Jeg tapper 60 liter af først. De 60 liter bliver under kogningen kogt ind til 50 liter.

Derefter tapper jeg 25 liter mere, af dem laver jeg en "tynd øl"

Billede

Så skal urten op i gryden igen. De 60 liter kommer op i den store gryde, og de 25 liter kommer i den lille gryde. Derefter starter urtkogningen. Den store øl skal koge i 4 timer. Først under max varme, efter ca. 30 minutter indtræffer det man kalder hotbreak. Det betyder at proteinet i urten klumper sammen og resten af urten bliver klar.

Billede

Læg mærke til klumperne og den klare urt.

Billede

Det er kun fordi jeg laver Barly wine at jeg koger den så længe. Øl som Ale og Lager koger jeg kun 60-90 minutter. Den lille øl skal netop kun koge i 90minutter. Så den står bare og venter til jeg er klar til at koge den.

Efter 3 timer tilsættes første potion humle.

Billede

Efter 50 minutter mere tilsættes køleren, den skal lige koge med så eventuelle mikrober bliver slået ihjel. Efter endnu 10 minutter kommer jeg de sidste potioner humle i, røre rund, og tænder for kølevandet.

Billede

Når temperaturen i urter er nede på 21c tilsætter jeg gæren. Det tager ca. 45 minutter at nå 21c. De første 50 grader går rigtig stærkt, men derefter går det langsommere og langsommere.

Billede

Jeg bruger WLP001 California Ale

Billede

Af det tynde øl satser jeg på at lave en Sweet Stout også kaldt en Milk Stout. En mørk øl, med tydelige ristet smag og en lang bittersød eftersmag. Jeg bruger samme humle som til Barly Winen, det er godt nok ikke helt korrekt at bruge amerikansk humle til denne type. Men mon ikke den bliver til at drikke alligevel ;)

Opskrift:
500g chokolade malt, hjemmeristet på kamado :)
500g cara crystal
1800g flydende mørk malt ekstrakt
750g mørk muscovado sukker
500g laktose

Humle:
20g amarillo, 60 minutter
30g Centennial, 30 minutter

Urten koges op til 70c og malten tilsættes. Efter 30minutter fiskes malten op med en sigte. Og jeg tilsætter første omgang humle. Jeg skruer op for at opnå hotbreake og stabilisere temperaturen på 95c-98c. Efter yderligere 30 minutter tilsættes resten af ingredienserne. Så skal det hele lige koges igennem. Efter 25 minutter kommer jeg køleren op i gryden så den lige kan blive disinficeret af varmen. Efter 5 minutter tænder jeg for kølevandet og køler ned til 21c.
Til gæring bruger jeg en Saf T58. Det var ikke mit første valg, men jeg havde egentligt ikke planlagt at lave en tynd øl, så det blev en tørgær fra lageret.

Billede

Her står så dagen udbytte. I næste uge omstikker jeg til nye rene beholdere. Planen er at lagre Barly winen i en 50 liters vinballon i et år inden den skal på flaske.

/Thomas
Billede
Any society that would give up a little liberty to gain a little security will deserve neither and lose both.

Brugeravatar

HenrikB
>1000 indlæg
>1000 indlæg
Indlæg: 1521

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#2 » 22. feb 2009, 21:26

Flot gennemgang, selv om jeg ikke fatter ret meget. Håber en dag,
at få tid og TÅLMODIGHED til selv at brygge lidt. Under alle om-
stændigheder er det altid en fornøjelse, at se et seriøst hobbyhåndværk...

God detalje med Rockwool'en til at økonomisere lidt med gasblusset.
Eller var det nødvendigt for at holde gryden i kog :-)
Med venlig hilsen
Henrik

Brugeravatar

Emneforfatter
morfmir
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 2981

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#3 » 22. feb 2009, 22:53

Det er ikke nødvendigt, da det er 2 gange 9.5kw brændere jeg bruger. Men jeg syntes det ville være dejligt hvis jeg kunne udnytte gassen bedre. Derfor har jeg forsøgt at isolere. Som du nok har bemærket på billederne så måtte jeg lave nogle ændringer undervejs. Da især det blus som står under den lille gryde ikke fik nok luft. Til at starte med gik den ud med et ordenligt knald :shock: Så jeg måtte lave større lufthuller.

/Thomas
Billede
Any society that would give up a little liberty to gain a little security will deserve neither and lose both.

Brugeravatar

Morten L
>3000 indlæg
>3000 indlæg
Indlæg: 4045

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#4 » 23. feb 2009, 08:24

Hold da op :shock:

Hatten af for dig Thomas - du er en sand mester
Med venlig hilsen
Morten

Brugeravatar

jetlar
>2000 indlæg
>2000 indlæg
Indlæg: 2635

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#5 » 23. feb 2009, 09:10

Det er dæleme da seriøst det der 8)

....er det et agterdæk der hænger på væggen :?:
mvh. Lars

2 stk. OTG 57, jbi mini forlænger og Juleforlænger m/adapter, termometer und den ganzen molevitten - samt en Primo Kamado Oval Junior

Brugeravatar

Emneforfatter
morfmir
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 2981

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#6 » 23. feb 2009, 17:23

Hej

Jep det er et agterdæk jeg købte på et tidspunkt fordi jeg havde planer om at sætte en gammel træsejlbåd i stand. Båden havde jeg fået forærende, men det viste sig at den var for råden til at redde. Så jeg stod med den flotte teak plade og den stod bare i vejen. Så nu hænger den og pynter og beskytter vægen imod stænk i mit bryggeri.

Gæringen er gået rigtig flot i gang. Og der dufter herligt i bryggeriet. Jeg har hørt meget positivt om denne gær og det tegner indtil videre meget flot. Der var gang i gæringen allerede efter 4 timer. Det er utroligt flot i en så sukkerholdig urt.

/Thomas
Billede
Any society that would give up a little liberty to gain a little security will deserve neither and lose both.

Brugeravatar

TrylleGut
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 151

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#7 » 23. feb 2009, 20:46

Hold da op, der er godt nok meget at holde styr på i sådan en proces. Det vidste jeg slet ikke...
Det er da også noget af noget udstyr du har fået stablet på benene :shock:
Mvh. Glenn

Lac
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 10

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#8 » 24. feb 2009, 06:01

Flot gennemgang, jeg ser du har en "siphon clip" med slange, som sidder på den store gryde, hvad bruger du den til i opsætningen ?.

hilsen
Lars

Brugeravatar

Emneforfatter
morfmir
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 2981

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#9 » 24. feb 2009, 08:02

Hej

Det kræver slet ikke så meget udstyr som jeg har her. Man kan godt lave godt øl med meget mindre udstyr. Grunden til at mit anlæg er så stort er fordi vi er 4 som deler øllet. Så skal der jo noget til hvis vi alle skal ha' en rimelig potion. Vi satser på at vi mindst får 1 kasse øl hver når vi brygger.
Jeg startede med bare at bruge en stor suppegryde på det almindelige komfur og det virkede fint. Men jeg kunne ikke lave mere end 15liter af gangen.

Clipsen sad på da jeg købte gryden. Jeg ved ikke helt hvad den skal gøre godt for. Der går en slange ned under sibunden. Måske har det noget at gøre med at ham jeg købte gryden af brugte en pumpe og cirkulerede urten.

/Thomas
Billede
Any society that would give up a little liberty to gain a little security will deserve neither and lose both.

Brugeravatar

niclar
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 788
Kontakt:

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#10 » 25. feb 2009, 23:20

Din sidste humle-tilsætning, er den ikke overflødig?
Den burde ikke give andet end smag/aroma, men begge dele burde være mere eller mindre komplet forsvundet efter et års lagring.

Jeg mener at have læst at man skal regne med at halvdelen af smag/aroma forsvinder for hvert 3. måned. Det må betyde at der kun er omkring 1/16 tilbage af smag og aroma. Øllets i forvejen ret kraftige smag taget i betragtning, skal man så lede længe efter humle-aromaen :wink:

Har ikke selv prøvet det, så det er bare gætterier fra min side.

Brugeravatar

Emneforfatter
morfmir
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 2981

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#11 » 26. feb 2009, 07:58

Du har ret i at den kraftige anmassende US-aromahumlen nok er aftaget en del efter et år. Men jeg er overbevist om at den alligevel har en betydning for den endelige smag.

/Thomas
Billede
Any society that would give up a little liberty to gain a little security will deserve neither and lose both.

Brugeravatar

niclar
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 788
Kontakt:

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#12 » 26. feb 2009, 13:30

Jeg må sætte kryds i kalenderen og komme forbi og aftvinge dig en smagsprøve her om et års tid :)

Brugeravatar

Emneforfatter
morfmir
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 2981

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#13 » 1. mar 2009, 20:01

Så har jeg et bud på hvad slangen i min gryde gør godt for.
Jeg pillede den af i går da jeg skulle brygge american pale ale.
Og da jeg lavede urtkogningen skete der det at den falskebund pludselig steg til vejrs og var lige ved at trykke den kogende urt op over kanten på gryden :shock: Da jeg hurtigt fik slukket for gassen faldte den på plads igen. Men det kunne have gået helt galt. Så røret er til for at lukke overtryk op så damp ikke bliver fanget under risten.

/Thomas
Billede
Any society that would give up a little liberty to gain a little security will deserve neither and lose both.

Jens1982
Øvet på Grillguru
Øvet på Grillguru
Indlæg: 98

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#14 » 22. feb 2011, 15:14

morfmir skrev:Så har jeg et bud på hvad slangen i min gryde gør godt for.

Hvordan blev øllet [smilie=pdt_aliboronz_37.gif]

Der er gået 2år og vi hat ikke hørt om projektet gik godt.

Hvad med smagen, den må da have været udover det sædvanelige?

Brugeravatar

Emneforfatter
morfmir
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 2981

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#15 » 22. feb 2011, 18:22

Jens1982 skrev:
morfmir skrev:Så har jeg et bud på hvad slangen i min gryde gør godt for.
Jeg pillede den af i går da jeg skulle brygge american pale ale.
Og da jeg lavede urtkogningen skete der det at den falskebund pludselig steg til vejrs og var lige ved at trykke den kogende urt op over kanten på gryden :shock: Da jeg hurtigt fik slukket for gassen faldte den på plads igen. Men det kunne have gået helt galt. Så røret er til for at lukke overtryk op så damp ikke bliver fanget under risten.

/Thomas

Hvordan blev øllet [smilie=pdt_aliboronz_37.gif]

Der er gået 2år og vi hat ikke hørt om projektet gik godt.

Hvad med smagen, den må da have været udover det sædvanelige?

Hej Jens

Det er blevet en uovertruffet god øl. Jeg har stadig en kasse tilbage af den. Den kommer kun på bordet ved meget særlige lejligheder.
Den stod på vinballon i et år, og har nu stået på flaske i endnu et år. Jeg gav en frisk gær inden den kom på flaske, for at den kunne lave co2 i flasken.
Jeg vil tro at den er på toppen om 1 til 2 år. Så det er med at holde snitterne fra den.
Den er blevet markant bedre på det sidste år. Den var noget sprittet og skarp i smagen lige da den kom på flaske. Men den er noget mere afrundet nu, har fået flere sherry og tørrede frugt noter. Desuden er humlen gået meget i baggrunden hvilket giver maltsødmen og sødmen fra alkoholen fuld gas. Serveret i portvinsglas ved stuetemperatur sparker den virkelig røv.

I alt beskedenhed vil jeg mene at den er kommet meget tæt på forbilledet en "Thomas Hardys ale"
http://beeradvocate.com/beer/profile/1533/16858
Og den bliver kun bedre.

/Thomas
Billede
Any society that would give up a little liberty to gain a little security will deserve neither and lose both.

Jens1982
Øvet på Grillguru
Øvet på Grillguru
Indlæg: 98

Re: Morfmir brygger Barly wine

Indlæg#16 » 23. feb 2011, 12:24

morfmir skrev:
Jens1982 skrev:
morfmir skrev:Så har jeg et bud på hvad slangen i min gryde gør godt for.
Jeg pillede den af i går da jeg skulle brygge american pale ale.
Og da jeg lavede urtkogningen skete der det at den falskebund pludselig steg til vejrs og var lige ved at trykke den kogende urt op over kanten på gryden :shock: Da jeg hurtigt fik slukket for gassen faldte den på plads igen. Men det kunne have gået helt galt. Så røret er til for at lukke overtryk op så damp ikke bliver fanget under risten.

/Thomas

Hvordan blev øllet [smilie=pdt_aliboronz_37.gif]

Der er gået 2år og vi hat ikke hørt om projektet gik godt.

Hvad med smagen, den må da have været udover det sædvanelige?

Hej Jens

Det er blevet en uovertruffet god øl. Jeg har stadig en kasse tilbage af den. Den kommer kun på bordet ved meget særlige lejligheder.
Den stod på vinballon i et år, og har nu stået på flaske i endnu et år. Jeg gav en frisk gær inden den kom på flaske, for at den kunne lave co2 i flasken.
Jeg vil tro at den er på toppen om 1 til 2 år. Så det er med at holde snitterne fra den.
Den er blevet markant bedre på det sidste år. Den var noget sprittet og skarp i smagen lige da den kom på flaske. Men den er noget mere afrundet nu, har fået flere sherry og tørrede frugt noter. Desuden er humlen gået meget i baggrunden hvilket giver maltsødmen og sødmen fra alkoholen fuld gas. Serveret i portvinsglas ved stuetemperatur sparker den virkelig røv.

I alt beskedenhed vil jeg mene at den er kommet meget tæt på forbilledet en "Thomas Hardys ale"
http://beeradvocate.com/beer/profile/1533/16858
Og den bliver kun bedre.

/Thomas

Det lyder ikke ringe med et ølprojekt der varer flere år, det er sgu respekt

Tilbage til "Opskrifter & billeder"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster