Da vi fik vores BGE for to mdr. siden var det min kæreste (madsentry) der stod for optænding osv., men siden jeg for et par uger siden bestemte mig for også at "lære det", er jeg blevet helt bidt af at få det hele til at gå op i en højere enhed..
Så nu er det mig der står med begge arme i bunden af kulposen og leder efter de helt rigtige stykker.. Og nu hvor jeg er ved at have godt styr på det, så skal der dælme også grilles

På trods af regnen blev der lavet chili con carne på altanen, med stor hjælp fra en paraply..!
Det fik lov til at simre ved 100 grader i 5 timer..! fantastisk at man kan få grillen til at hygge sig stabilt, ved så lav en temperatur!!
Opskriften;
500 g. oksekød i tern
2 store gulerødder i tern
4 stænger bladselleri i skiver
1-2 løg i grove tern
5 fed hvidløg
chili efter smag, hakket
2 ds. hakkede tomater
1 lille ds. tomat pure
4 dl. rødvin
Krydderier (salt, peber, paprika, spidskommen, koriander (stødt), kanel)
En halv liter oksefond
Hvide bønner
Kidney bønner
skal af en halv appelsin
25 g. mørk chokolade (min. 60%)
Frisk koriander
Creme fraiche
Tortilla chips
kogte ris
Fremgangsmåde;
Gør dig selv en tjeneste og brug tørrede bønner! Læg dem i blød min. 12 timer i forvejen og kog dem i forvejen efter anvisning på pakken! Det smager altså bare meget bedre, og bønnerne er mere faste og ikke nær så "melede" som mange mener bønner kan være

Kødet brunes af ved svag varme i en tykbundet gryde.
Grøntsagerne tilsættes og svitses med i et par min.
Krydderier tilsættes..
Tomat koncentrat og rødvin tilsættes og koges ind i ca. 15 min.
Tilsæt fond og de hakkede tomater og lad blandingen simre i min. 2 timer ved svag varme.
Tilsæt bønnerne, den hakkede appelsinsskal og chokoladen, kog op og smag til.
Serveres med kold creme fraiche, frisk koriander og tortilla chips og eller ris.
