Den gode pizza

Opskrifter og billeder uploadet af Grillguru.dk's flittige brugere
Brugeravatar

Emneforfatter
bjarnehb
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 581

Den gode pizza

Indlæg#1 » 15. sep 2017, 17:06

IMG_7263.jpg

Den gode pizza er i allerhøjeste grad et subjektivt emne.
Det er meget diskuteret og omtalt. Af gode grunde.
Hvem elsker ikke en god pizza?

Der 1000+ forslag til en god pizza.
Her kommer bare lige et til.

Jeg har tidligere bidraget meget her på grillguru.
Med pizza og meget andet. ;)
Pizza på grill. Pizza med Fredstone. Pizza med bagesten.

Da den femte bagesten sprak i mange stykker, valgte jeg at investere i bagestål.
Man, oh, man …., så skete der ting og sager ……

Dagens pizza må være den bedste. Ever!
Opskrift på dej er sakset fra Euroman:
- - - -
Langtidshævet dej

350 g italiensk pizzahvedemel (type ’00’)
50 g fint durummel
2½ dl lunet vand
8-10 g gær
1¾ tsk. fint havsalt
Mel til udrulning

Vej de to slags mel af hver for sig. Rør ½ dl af vandet, salt og gær med 4 spsk. af hvedemelet (type 00) til fordej med en jævn pastakonsistens. Dæk fordejen til med plastfilm, og lad den hæve til dobbeltstørrelse på et lunt sted. Det tager ca. 40 minutter. Rør derpå resten af hvedemelet, durummelet og vandet med fordejen, og ælt omhyggeligt, til dejen er blank og elastisk.

Dæk dejskålen med plastfilm, og lad dejen hæve langsomt på et køligt sted (5-10 grader – her går det langsomt, men ikke i stå) i 12-18 timer. Slå dejen ned, lad den efterhæve, og pizzadejen er klar til at blive rullet ud og få fyld på.
- - - -
Det er en dejlig og medgørlig dej.
Bagestålet varmede op i ovnen knap en time ved 275°C.
Efter pizzaen med dagens fyld blev lagt i ovnen, blev der hurtigt synlig aktivitet. Inden for et minut begyndte det at boble i kanten af dejen.
Efter 9-10 minutter var den færdig.
Tigerpletter på bunden, dejlig sprød kant.

Jeg har før oplevet at kanten ikke var værd at spise, især på pizza fra den lokale, men også mine egne førhen.
Men her var den en nydelse i sig selv.
Sprødhed og ”chewability” var i god balance.

Det hele kan tilskrives heldet, dejen, ovnen, bagestålet eller den meteorologiske situation. Jeg tager ikke stilling.
Hvorom alting er: jeg havde en god dag og et godt måltid.

IMG_7264.jpg

IMG_7266.jpg

Ja, pizzaen blev lavet i ovnen denne gang. Jeg vil snarest introducere min grill for bagestålet. ;)
-Bjarne
Weber Q 300

Brugeravatar

prause
>3000 indlæg
>3000 indlæg
Indlæg: 3378
Kontakt:

Re: Den gode pizza

Indlæg#2 » 15. sep 2017, 17:38

Lækkert indlæg Bjarne. Jeg synes det ser ud til at de har lige den rette tykkelse - efter min mening må der gerne være lidt brød i en pizza, bare den ikke bliver slatten.
Where there's smoke... There's laughter.
http://bbqvikings.dk

Brugeravatar

benzon1960
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 674

Re: Den gode pizza

Indlæg#3 » 15. sep 2017, 20:07

Bagestålet er en lidt overset genistreg. Måske fordi man ofte hører omtale af stenovnsbagt brød.

Om man kan styre stålet på en grill - ja, det glæder jeg mig til at høre nærmere om.

Dine pizza'er ser lækre ud.

Sent from my iPad using Tapatalk Pro
"Now this is not the end. It is not even the beginning of the end.
But it is, perhaps, the end of the beginning
".

Wetle
Snart Superbruger
Snart Superbruger
Indlæg: 951

Re: Den gode pizza

Indlæg#4 » 16. sep 2017, 13:04

benzon1960 skrev:Bagestålet er en lidt overset genistreg. Måske fordi man ofte hører omtale af stenovnsbagt brød.

Om man kan styre stålet på en grill - ja, det glæder jeg mig til at høre nærmere om.

Dine pizza'er ser lækre ud.

Sent from my iPad using Tapatalk Pro

Uden at vide det med sikkerhed, vil jeg gætte på at et bagestål i sig selv ville være meget svært at styre på grillen, men måske man med fordel kunne anvende bagestål ovenpå en fredstone?
Kun den der aldrig laver noget, laver aldrig fejl.

LaMancha
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 41
Kontakt:

Re: RE: Re: Den gode pizza

Indlæg#5 » 18. sep 2017, 17:56

benzon1960 skrev:Bagestålet er en lidt overset genistreg. Måske fordi man ofte hører omtale af stenovnsbagt brød.

Om man kan styre stålet på en grill - ja, det glæder jeg mig til at høre nærmere om.

Dine pizza'er ser lækre ud.

Sent from my iPad using Tapatalk Pro
Enig, har ikke set mig tilbage efter jeg har fået bagestål. Prøver endda forgæves at sælge min Pizzaria Pronto da den er blevet overflødig [GRINNING FACE WITH SMILING EYES]
Using Tapatalk

CraweN
Øvet på Grillguru
Øvet på Grillguru
Indlæg: 90

Re: RE: Re: Den gode pizza

Indlæg#6 » 19. sep 2017, 08:24

LaMancha skrev:
benzon1960 skrev:Bagestålet er en lidt overset genistreg. Måske fordi man ofte hører omtale af stenovnsbagt brød.

Om man kan styre stålet på en grill - ja, det glæder jeg mig til at høre nærmere om.

Dine pizza'er ser lækre ud.

Sent from my iPad using Tapatalk Pro
Enig, har ikke set mig tilbage efter jeg har fået bagestål. Prøver endda forgæves at sælge min Pizzaria Pronto da den er blevet overflødig [GRINNING FACE WITH SMILING EYES]

Jeg har selv en pizzaria pronto men har aldrig rigig kunne få højt nok op i temperatur og har overvejet en bagestålet.

Hvor højt op I temperatur kan din ovn stilles? Jeg har hørt at bagestålet fungere best ved ovne som kan komme op over de 250 grader som min kan.

LaMancha
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 41
Kontakt:

Re: RE: Re: RE: Re: Den gode pizza

Indlæg#7 » 19. sep 2017, 17:09

CraweN skrev:[quote="LaMancha"][quote="benzon1960"]Bagestålet er en lidt overset genistreg. Måske fordi man ofte hører omtale af stenovnsbagt brød.

Om man kan styre stålet på en grill - ja, det glæder jeg mig til at høre nærmere om.

Dine pizza'er ser lækre ud.

Sent from my iPad using Tapatalk Pro
Enig, har ikke set mig tilbage efter jeg har fået bagestål. Prøver endda forgæves at sælge min Pizzaria Pronto da den er blevet overflødig [GRINNING FACE WITH SMILING EYES][/quote]

Jeg har selv en pizzaria pronto men har aldrig rigig kunne få højt nok op i temperatur og har overvejet en bagestålet.

Hvor højt op I temperatur kan din ovn stilles? Jeg har hørt at bagestålet fungere best ved ovne som kan komme op over de 250 grader som min kan.[/quote]Min kan komme op på 275 grader, selvom ovnen er slidt og ikke helt så varm som den kunne blive som ny får den en rigtig høj temperatur på stålet.

Det er vitterligt en helt anden verden, bedste køb af pizzagrej siden min Pronto.
Using Tapatalk

Brisse
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 239

Re: RE: Re: RE: Re: Den gode pizza

Indlæg#8 » 20. sep 2017, 21:33

LaMancha skrev:
CraweN skrev:[quote="LaMancha"][quote="benzon1960"]Bagestålet er en lidt overset genistreg. Måske fordi man ofte hører omtale af stenovnsbagt brød.

Om man kan styre stålet på en grill - ja, det glæder jeg mig til at høre nærmere om.

Dine pizza'er ser lækre ud.

Sent from my iPad using Tapatalk Pro
Enig, har ikke set mig tilbage efter jeg har fået bagestål. Prøver endda forgæves at sælge min Pizzaria Pronto da den er blevet overflødig [GRINNING FACE WITH SMILING EYES]

Jeg har selv en pizzaria pronto men har aldrig rigig kunne få højt nok op i temperatur og har overvejet en bagestålet.

Hvor højt op I temperatur kan din ovn stilles? Jeg har hørt at bagestålet fungere best ved ovne som kan komme op over de 250 grader som min kan.[/quote]Min kan komme op på 275 grader, selvom ovnen er slidt og ikke helt så varm som den kunne blive som ny får den en rigtig høj temperatur på stålet.

Det er vitterligt en helt anden verden, bedste køb af pizzagrej siden min Pronto.[/quote]

Er der forskel på bagestål, eller er der et du kan anbefale?

Kim
Primo oval Xl
Pizzeria Pronto
Weber Go Anywhere

Brugeravatar

benzon1960
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 674

Re: Den gode pizza

Indlæg#9 » 20. sep 2017, 21:47

Gå efter et 12mm. Eventuelt prøv hos en lokal smed eller endnu bedre, en skibssmed. Skal det være luksus er BakingSteel i US fremragende - og dyre (se dem her: www.bakingsteel.com)

Sent from my iPad using Tapatalk Pro
"Now this is not the end. It is not even the beginning of the end.
But it is, perhaps, the end of the beginning
".

bskaarup
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 330

Re: Den gode pizza

Indlæg#10 » 20. sep 2017, 21:50

Jeg har denne model og kan også melde om stor succes: http://grillbutikken.dk/bageenzymer-bagestal-surdej-mv/248-bagesten-i-85kg-ra-stal
Jeg bruger den også når jeg bager brød, men bruger den kun i ovnen.

PedeGrill
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 25

Re: Den gode pizza

Indlæg#11 » 20. sep 2017, 22:20

Mht bagestål.

Kan det bliver for tykt?

Har en stump 20mm plade liggende :mrgreen:

Brugeravatar

benzon1960
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 674

Re: Den gode pizza

Indlæg#12 » 21. sep 2017, 05:46

PedeGrill skrev:Mht bagestål.

Kan det bliver for tykt?

Har en stump 20mm plade liggende :mrgreen:

Lyder helt rigtigt. Så kan man få den daglige motion samtidig med, at man løfter pladen ind og ud af ovnen [WINKING FACE]

Sent from my iPhone using Tapatalk Pro
"Now this is not the end. It is not even the beginning of the end.
But it is, perhaps, the end of the beginning
".

Cyberguyen
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 721

Re: Den gode pizza

Indlæg#13 » 21. sep 2017, 15:55

Et lille kloakdæksel burde også kunne bruges :lol:

Brugeravatar

Emneforfatter
bjarnehb
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 581

Re: Den gode pizza

Indlæg#14 » 15. okt 2017, 21:52

Hermed en lille opfølgning på mit opslag om pizza på bagestål.
Denne gang på grillen. Det havde jeg jo varslet.

Dejen er den samme. Jeg havde en klump i fryseren.
Jeg var meget spændt på resultatet.

Kunne grillen (Q 3000) nu levere lige så godt som ovnen?
Der er kommunalvalg i år, så jeg vil give et Radikalt rungende ”måske”. ;)
Pjat. Det er uden vaklen et rungende ”ja”.
Det blev en rigtig god pizza. Sprød og ”chewy” i god balance.

Ergo, bagestålet fungerer også godt på grillen.. Somme i tråden havde tvivl desangående.
Jeg bruger FunktionDesigns setup.

the grill.jpg
the grill.jpg (154.54 KiB) Vist 10032 gange

Temp på grillen nåede op på 280°C. IR måling på stålpladen sagde 270-290°C, afhængigt af ’lokation’.
Pizzaen fik 9 minutter. 8 minutter havde nok været bedre. ;)
Men den var god alligevel. Rigtig god:

pizza.jpg
pizza.jpg (166.84 KiB) Vist 10032 gange

I får også det obligatoriske kig på bunden. Tigerprikker. Yes. En anelse mørke. Men de er der.

IMG_7287.jpg
IMG_7287.jpg (433.57 KiB) Vist 10032 gange

Jeg er meget tilfreds med stålet.

Med stål, vilje og en god dej,
så bli'r en god pizza en leg.
;)

Pizza. Basta.

[En kommentar helt uden for dagsordenen:

Prause efterlyste for noget tid siden mere aktivitet. Med rette.
Kom nu frem. Bidrag. Også med almindelige hverdags ting. For andre er det måske nyt.
En almindelig ret for dig kan være god inspiration for andre.

Jeg var så heldig også at være med her på siden for ca 7-8 år tilbage.
Vi havde en fest. Der var billeder, indlæg og kommentarer. Det var hyggeligt. Det var sjovt.
Måske er det en naturlov: gassen går af ballonen på et tidspunkt.

Jeg blev aktiv på et andet forum. Der var god aktivitet i flere år. Jeg bidrog selv rigtig meget.
På et tidspunkt ebbede interessen og aktiviteten ud.
Jeg opfordrede indtrængende brugerne til at skrive indlæg. Stort og småt.
Det lykkedes ikke. "Vi" døde efterhånden. Desværre. :(
Lyder det bekendt?

GrillGuru taber pusten. GG er døende i min optik.
Prause lyser op med gode og inspirerende indlæg. (Hmmm. Måske lige bortset fra serien om indmad ... ;( )
Kom nu derude! Skriv, spis og fotografer.

Det undrer mig i den grad at Guruen himself er så usynlig og nærmest ikke-eksisterende.
Gider han heller ikke mere?
]
-Bjarne
Weber Q 300

Brugeravatar

prause
>3000 indlæg
>3000 indlæg
Indlæg: 3378
Kontakt:

Re: Den gode pizza

Indlæg#15 » 16. okt 2017, 08:11

Kære Bjarne; som altid både velskrevet, lækkert og tankevækkende. Jeg har også spekuleret over om "vi" er ved at uddø? Om hvor "de gamle kæmper" er henne? og faktisk også på om min aktivitet på forum er en del af årsagen til at det går ned ad bakke? Hvis sidstnævnte spiller en rolle vil jeg meget gerne orienteres.
Where there's smoke... There's laughter.
http://bbqvikings.dk

Brugeravatar

F1freakdk
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 198

Re: Den gode pizza

Indlæg#16 » 16. okt 2017, 12:46

prause skrev:Kære Bjarne; som altid både velskrevet, lækkert og tankevækkende. Jeg har også spekuleret over om "vi" er ved at uddø? Om hvor "de gamle kæmper" er henne? og faktisk også på om min aktivitet på forum er en del af årsagen til at det går ned ad bakke? Hvis sidstnævnte spiller en rolle vil jeg meget gerne orienteres.

Kan jo kun tale for mig selv. Her er det et stykke tid siden der har været lukket gas ind i grillen. Og der var det tilmed bare et par bøffer der blev klasket på risten. Ikke noget der var værd, hverken at skrive om eller tage billeder af - vi blev dog mætte :-)

Wokken har været i brug til en gang wokmad og til (færdigkøbte frosne) forårsruller - igen ikke værd at forevige på nogen måde.

Mht dine indlæg prause... det er så inspirerende at læse dine altid spændende indlæg og beskrivelser. Jeg når dig på ingen måder til længere end de hjul grillen står på. Det er heller ikke mit mål. Men derfor sluges dine indlæg med stor interesse.

Så fra min side af kan der kun siges. Blev ENDELUG ved. Jeg skal nok selv blive bedre til at skrive herinde. Men efter ferien sluttede og vi igen arbejder, så er fælles aftenerne meget sjældne. Det begrænser også foto/skrivelysten en del.

Og så et sommeren jo slut (nogle vil nok mene den aldrig kom i gang) og det begrænser nok rigtigt mange i at grille - og dermed igen færre indlæg.
Mvh
Steen L.

Update sept. 2017:
HotWok 12kW
Charbroil M 500 gasgrill
Weber transportabel grill
ABU røg"ovn"
Og stadig 56cm wannabee kuglegrill :)[/list]

nicolai.k
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 485

Re: Den gode pizza

Indlæg#17 » 16. okt 2017, 14:44

prause skrev:Kære Bjarne; som altid både velskrevet, lækkert og tankevækkende. Jeg har også spekuleret over om "vi" er ved at uddø? Om hvor "de gamle kæmper" er henne? og faktisk også på om min aktivitet på forum er en del af årsagen til at det går ned ad bakke? Hvis sidstnævnte spiller en rolle vil jeg meget gerne orienteres.

Tror på ingen måde du er skyld i nedgangen her inde . Tvært imod .

Det jo nærmest dig og Finn der holder det i live her inde , med de mange spændene retter i laver .

Nicolai
Nicolai

Brugeravatar

Henning W Pedersen
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 210

Re: Den gode pizza

Indlæg#18 » 16. okt 2017, 15:24

Hej jeg vil gerne bidrage med noget af det jeg laver.

Men jeg er ordblind og har svært med at skrive. Er bange for at gøre noget forkert. Så holder mig heller i baggrunden
Hilsen Henning
Aabenraa

styrmand
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 772

Re: Den gode pizza

Indlæg#19 » 16. okt 2017, 16:19

Henning W Pedersen skrev:Hej jeg vil gerne bidrage med noget af det jeg laver.

Men jeg er ordblind og har svært med at skrive. Er bange for at gøre noget forkert. Så holder mig heller i baggrunden

Hold dig ikke tilbage Henning.
Henrik

Brugeravatar

Treblach
>1000 indlæg
>1000 indlæg
Indlæg: 1460

Re: Den gode pizza

Indlæg#20 » 16. okt 2017, 16:29

prause skrev:Kære Bjarne; som altid både velskrevet, lækkert og tankevækkende. Jeg har også spekuleret over om "vi" er ved at uddø? Om hvor "de gamle kæmper" er henne? og faktisk også på om min aktivitet på forum er en del af årsagen til at det går ned ad bakke? Hvis sidstnævnte spiller en rolle vil jeg meget gerne orienteres.

Jeg håber da de gamle kæmper bare er gået i dvale for en tid. Måske de er lidt udbrændte og har ventet på at nogen kunne tage over for en tid. Facebook har sikkert også taget en bid fra gruppen og der er sikkert flere årsager.

Det er helt tydelig dig prause der er primusmotor for tiden. Jeg undres nogle gange over din energien og entusiasme. Jeg tror jeg taler for andre end mig selv. Du er til stor inspiration og kommer fantastisk rundt i mange emner. Det er svært at følge med det du præsterer. Jeg læser stort set alt hvad du og andre skriver og har en dundrende dårlig samvittighed over at jeg ikke selv bidrager med mere. Men det har sine (dårlige) årsager.

Dette er ikke en skamros til dig, jeg mener hvert et ord.

Håber du bliver ved med at lyse op.
/Albert
/Trebla ch [smilie=pdt_aliboronz_37.gif]

Wetle
Snart Superbruger
Snart Superbruger
Indlæg: 951

Re: Den gode pizza

Indlæg#21 » 16. okt 2017, 16:51

Henning W Pedersen skrev:Hej jeg vil gerne bidrage med noget af det jeg laver.

Men jeg er ordblind og har svært med at skrive. Er bange for at gøre noget forkert. Så holder mig heller i baggrunden

Her gælder det jo at et billede siger mere end 1000 ord så bare kom i gang :lol:
Kun den der aldrig laver noget, laver aldrig fejl.

Brugeravatar

RTCallesen
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 468

Re: Den gode pizza

Indlæg#22 » 16. okt 2017, 19:19

prause skrev:Kære Bjarne; som altid både velskrevet, lækkert og tankevækkende. Jeg har også spekuleret over om "vi" er ved at uddø? Om hvor "de gamle kæmper" er henne? og faktisk også på om min aktivitet på forum er en del af årsagen til at det går ned ad bakke? Hvis sidstnævnte spiller en rolle vil jeg meget gerne orienteres.

Bliv endelig ved Prause! Det er nogle fantastiske retter du får lavet, spændende og ualmindeligt på den helt fede måde .1%¤
Fortalte forleden en kollega om siden, hvor jeg blandt andet fortalte om dig og Finn, som lægger fantastiske retter op.
Er meget misundelig over, at i finder tiden og energien, til at lave så meget fantastisk mad.

Jeg læser med hver dag, hvad der bliver lagt op, og må hellere lige selv få strammet op og skrevet lidt mere :oops:
Mvh Rasmus
Grill sæson er enten et begreb der ikke eksistere, eller noget der aldrig ender .1%¤
Big Green Egg XL, Kamado Joe Junior, Weber Summit Charcoal, Weber 67/57 og Weber Q1000
The Meat Boys

Brugeravatar

F1freakdk
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 198

Re: Den gode pizza

Indlæg#23 » 16. okt 2017, 19:32

RTCallesen skrev:

- i sær med det statement du har i din profil :-D
Mvh
Steen L.

Update sept. 2017:
HotWok 12kW
Charbroil M 500 gasgrill
Weber transportabel grill
ABU røg"ovn"
Og stadig 56cm wannabee kuglegrill :)[/list]

Brugeravatar

RTCallesen
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 468

Re: Den gode pizza

Indlæg#24 » 16. okt 2017, 20:10

F1freakdk skrev:
- i sær med det statement du har i din profil :-D

Har skam også grillet både fredag og lørdag, billederne glemte jeg bare :oops:
Min samvittighed har det ikke alt for godt :cry:

Men har lige lavet et "HJÆLP MIG" opslag, med mit meget fejlslagne forsøg på at lave et oksespidsbryst ala brisket fra i går :lol:
Mvh Rasmus
Grill sæson er enten et begreb der ikke eksistere, eller noget der aldrig ender .1%¤
Big Green Egg XL, Kamado Joe Junior, Weber Summit Charcoal, Weber 67/57 og Weber Q1000
The Meat Boys

Brugeravatar

benzon1960
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 674

Re: Den gode pizza

Indlæg#25 » 16. okt 2017, 20:20

Tilslutter mig gerne begejstringen for Jons lækre indlæg. Men - det er jo ikke gjort med en eller to entusiaster.

Faktum er, at denne sæson uden sammenligning har været meget lidt aktiv. Jo, jo - der er de regelmæssige forespørgsler om denne eller hin grill nu også er den berømte 10’er som man håber at kunne købe for en 5’er.

Der er fortsat lidt tilløb til shitstorm, når Weberen ruster eller Bjørnen piver.

Sandheden er nok, at mange af os nu har fået styr på low and slow, og at vi har lavet alle de pp’er man næsten gider, vi har lavet alt muligt pakket i bacon, vi har lavet de fladklemte og udbenede kyllinger, bagt den lækre pizza osv osv.

Om det er fordi sommeren har været mindre indbydende til grill eller ovennævnte ved jeg ikke. Men jeg tror det er ganske symptomatisk, at de seneste måneder meget har handlet om elektroniske hjælpemidler i køkkenet - vel at mærke ikke primært om grillning (jeg forstår fint begejstringen og er lidt misundelig).

Grillguru er langt hen ad vejen et forum for entusiaster og nørder. Efter en fælles opblomstring og afsøgning af nettet for mere inspiration, så kommer der dels et naturligt mætningspunkt (man har fået styr på det man primært vil med sin grillning) og måske man har fået andre passioner, som man kaster sin interesse på.

Berettigelsen af dette forum består dels af en stadig tilstrømning af nye deltagere MEN endnu mere i, at vi som HAR lært det hele, fortsat og uden ophold giver vores viden tilbage til de nye uopfordret. Også selvom det måske føles lidt overflødigt og man sidder der og føler sig som den, den endnu engang fortæller den samme gamle og slidte vittighed.

Gør vi ikke denne tilbagelevering, men vælger i stedet at tie eller rykke videre, ja så er dette forums berettigelse ved at udløbe.

Jeg er selv typen, som oftest betegnes “sommerfuglen”. Jeg flyver hen til en blomst, suger til mig og flyver så videre. Jeg er umætteligt nysgerrig og nem at friste med lidt smånørderi. Men ret beset er jeg én af dem, som svigter dette forum. Og så tæller det kun lidt, at denne sommer indtil nu kun har givet anledning til grillning fire gang.

Sent from my iPhone using Tapatalk Pro
"Now this is not the end. It is not even the beginning of the end.
But it is, perhaps, the end of the beginning
".

Cata
>1000 indlæg
>1000 indlæg
Indlæg: 1070
Kontakt:

Re: Den gode pizza

Indlæg#26 » 16. okt 2017, 20:52

Det er den klassiske ting der sker for fora som disser. De fleste er rykket til facebook, instagram m.m. Aktiviteten her er en promille af hvad den var i sin storhedstid.

Intet at gøre med de indlæg der laves.

Brugeravatar

prause
>3000 indlæg
>3000 indlæg
Indlæg: 3378
Kontakt:

Re: Den gode pizza

Indlæg#27 » 17. okt 2017, 08:07

benzon1960 skrev:Tilslutter mig gerne begejstringen for Jons lækre indlæg. Men - det er jo ikke gjort med en eller to entusiaster.

Faktum er, at denne sæson uden sammenligning har været meget lidt aktiv. Jo, jo - der er de regelmæssige forespørgsler om denne eller hin grill nu også er den berømte 10’er som man håber at kunne købe for en 5’er.

Der er fortsat lidt tilløb til shitstorm, når Weberen ruster eller Bjørnen piver.

Sandheden er nok, at mange af os nu har fået styr på low and slow, og at vi har lavet alle de pp’er man næsten gider, vi har lavet alt muligt pakket i bacon, vi har lavet de fladklemte og udbenede kyllinger, bagt den lækre pizza osv osv.

Om det er fordi sommeren har været mindre indbydende til grill eller ovennævnte ved jeg ikke. Men jeg tror det er ganske symptomatisk, at de seneste måneder meget har handlet om elektroniske hjælpemidler i køkkenet - vel at mærke ikke primært om grillning (jeg forstår fint begejstringen og er lidt misundelig).

Grillguru er langt hen ad vejen et forum for entusiaster og nørder. Efter en fælles opblomstring og afsøgning af nettet for mere inspiration, så kommer der dels et naturligt mætningspunkt (man har fået styr på det man primært vil med sin grillning) og måske man har fået andre passioner, som man kaster sin interesse på.

Berettigelsen af dette forum består dels af en stadig tilstrømning af nye deltagere MEN endnu mere i, at vi som HAR lært det hele, fortsat og uden ophold giver vores viden tilbage til de nye uopfordret. Også selvom det måske føles lidt overflødigt og man sidder der og føler sig som den, den endnu engang fortæller den samme gamle og slidte vittighed.

Gør vi ikke denne tilbagelevering, men vælger i stedet at tie eller rykke videre, ja så er dette forums berettigelse ved at udløbe.

Jeg er selv typen, som oftest betegnes “sommerfuglen”. Jeg flyver hen til en blomst, suger til mig og flyver så videre. Jeg er umætteligt nysgerrig og nem at friste med lidt smånørderi. Men ret beset er jeg én af dem, som svigter dette forum. Og så tæller det kun lidt, at denne sommer indtil nu kun har givet anledning til grillning fire gang.

Sent from my iPhone using Tapatalk Pro

Tak for (endnu) en god perspektivering Benzon1960, det er altid godt at få sat nogle tanker og observationer på "papir" og det gør du som vanligt rigtig godt.

Undskyld til dig Bjarne for at jeg medvirkede til at kapre din pizzatråd til noget helt andet, jeg synes bare at det er en vigtig diskussion som du har bragt op.
Where there's smoke... There's laughter.
http://bbqvikings.dk

Brugeravatar

Emneforfatter
bjarnehb
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 581

Re: Den gode pizza

Indlæg#28 » 18. okt 2017, 20:44

af prause » 17. okt 2017, 08:07
Undskyld til dig Bjarne for at jeg medvirkede til at kapre din pizzatråd til noget helt andet, jeg synes bare at det er en vigtig diskussion som du har bragt op.

Det er helt i orden. Jeg lagde selv bolden op til noget helt andet, så jeg er ganske tilfreds med, at det udløste diverse gode kommentarer. Er vis på, at mange i det "tavse flertal" har lignende synspunkter.

Samtidig håber jeg da også, at det blev noteret, at bagestålet også virker godt på grillen. ;)
-Bjarne
Weber Q 300

Brugeravatar

RTCallesen
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 468

Re: Den gode pizza

Indlæg#29 » 19. okt 2017, 06:53

bjarnehb skrev:
af prause » 17. okt 2017, 08:07
Undskyld til dig Bjarne for at jeg medvirkede til at kapre din pizzatråd til noget helt andet, jeg synes bare at det er en vigtig diskussion som du har bragt op.

Det er helt i orden. Jeg lagde selv bolden op til noget helt andet, så jeg er ganske tilfreds med, at det udløste diverse gode kommentarer. Er vis på, at mange i det "tavse flertal" har lignende synspunkter.

Samtidig håber jeg da også, at det blev noteret, at bagestålet også virker godt på grillen. ;)

Den detalje blev ikke overset, og er nu lidt "varm" på sådan en. (Man er vel aldrig for fin til en dårlig joke :lol: )
Mvh Rasmus
Grill sæson er enten et begreb der ikke eksistere, eller noget der aldrig ender .1%¤
Big Green Egg XL, Kamado Joe Junior, Weber Summit Charcoal, Weber 67/57 og Weber Q1000
The Meat Boys

Kattefarmer
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 11
Kontakt:

Re: Den gode pizza

Indlæg#30 » 5. dec 2017, 21:35

Jeg tillader mig lige at genoplive denne tråd.

Har I haft held til at finde gode toppings herhjemme? Her tænker jeg nogen der er bare nogenlunde sammenlignelige i kvalitet med den skinke, salami, bresaola osv. man oplever i Italien.

Man siger jo, at fordi pizza er så simpelt som det er, så er det vigtigt at anvende så gode råvarer som muligt...jeg synes bare de er svære at finde her i Danmark.

I Rema 1000 forhandler de en kogt skinke, der hedder Principe Prosciutto Cotto. Det minder lidt om det man kunne få serveret i Italien, uden dog helt at være der. Men foreløbig er det det bedste jeg har kunnet finde.

I føtex lykkedes det mig efter lang tids søgen og mange mislykkede indkøbsforsøg at finde en salami som faktisk var decideret god. Jeg kan desværre ikke huske producenten, men det var en Salami Picante. Den er dog netop udgået af deres sortiment, da der, ifølge den medarbejder jeg snakkede med, skulle være plads til mere fabriksfremstillet julesylte...Om den fandt vej tilbage på hylderne på et tidspunkt efter jul vidste han ikke.

Bresaola har jeg slet ikke kunnet finde i en kvalitet som når den man oplever i Italien til sokkeholderne.

Hvor og hvad køber I, når der er pizza på menuen?

Tilbage til "Brugeropskrifter & fotos"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 38 gæster